Containerlås
Med en containerlås kan du effektivt aflåse containere i alle størrelser, så du undgår indbrud i dine containere. Alle vores containerlåse ligger i klasse 5, den højeste sikkerhedsklasse for containerlåse. Vælg mellem fleksible forsikringsgodkendte låseløsninger eller containerlåse med indvendig låsemekanisme, som er ekstra svære at forgribe sig på. Se vores udvalg, og bestil i dag med mulighed for montering over hele landet.
Stadig flere og flere oplever indbrud i deres containere, uanset om de anvendes som depot for værktøj og maskiner på en byggeplads, eller står med stykgods lastet på en lastbil. Det er ikke alene ærgerligt og giver en masse arbejde med anmeldelse til politiet og forsikringsselskab. Det betyder oftest også tab af troværdighed overfor de kunder, som får rykket tidsplanen for deres byggeri, eller mister deres gods.
Flere forskellige containerlåse at vælge mellem
Hos AutoLock har vi flere forskellige typer af containerlåse at vælge imellem. Alle vores containerlåse er i klasse 5, hvorfor de kan anvendes som godkendte containerlåse hos forsikringsselskaberne.
Kom tyveri effektivt til livs med en indvendig forsikringsgodkendt containerlås
Med en forsikringsgodkendt containerlås fra Autolock.dk kan du effektivt sætte en stopper for tyveri fra jeres containere. Her er låsen fastmonteret på containeren og låsemekanismen placeret på indersiden af container-dørene.
Fleksible containerlåse uden montage
F.eks. tilbyder vi såkaldte fleksible løsninger. Her monteres containerlåsen ikke rent fysisk på den enkelte container, men kan påsættes ved behov. Det giver mulighed for at anvende den samme containerlås til flere forskellige containere.
Denne løsning er især velegnet, hvis du ikke altid har behov for at holde dine containere aflåste. Eller hvis du jævnligt modtager containere fra dine leverandører, som du har behov for at aflåse, mens de venter på at blive tømt.
Den fleksible containerlås kræver ikke, at du foretager fysiske indgreb på containeren. Den monteres nemt på containerdørene med et beslag med indvendige vingemøtrikker på den venstre dør. Når den højre dør lukkes, sørger den udvendige pal for, at dørene ikke kan brydes op uden brud af larmende værktøj.
Fastmonterede containerlåse
Ønsker du at sikre dine containere mere permanent, skal du i stedet vælge en fastmonteret løsning. Her kan du vælge mellem en løsning med enten indvendig eller udvendig placeret låsemekanisme. Begge løsninger skrues fast gennem containerdørene med et boltsystem og anvender boresikrede låsecylindere.
Den udvendigt placerede containerlås er nok den mest kendte og er i klasse 5 alle modstandsdygtige overfor angreb i forskellig grad.
Den indvendigt placerede containerlås findes i to typer. Den ene har selve låsemekanismen placeret på indersiden, og låsekassen med tilhørende låsecylinder placeret på ydersiden. Det giver en mere diskret og stilfuld aflåsning, der virker mere integreret med containeren. Den anden type har en større kasse, men låsemekanismen på begge typer sidder indvendigt.
Også her gennembores dørene på containeren, så låsesystemet kan boltes på containerdørene. Fordi selve låsesystemet er placeret indvendig, bliver det endnu sværere at ødelægge låsen uden at tyvene påkalder sig unødig meget opmærksomhed.
Sådan vælger du den rigtige containerlås
Bemærk at der er mulighed for at få samme nøgle til en række låse af samme fabrikant. Hvis man vælger at have samme nøgle til flere containere, skal man være opmærksom på konsekvensen hvis en nøgle bortkommer. Der leveres som standard 3 nøgler til hver containerlås
Når du skal vælge containerlås, skal du primært afgøre:
Hvilken låsetype, der er den rigtige til situationen.
Hvilken containertype låsen skal anvendes på. Har containeren en special opbygning eller isolering der kræver længere bolte for montering – kontakt os gerne for vejledning.
Hvilken låsetype er den rigtige?
Med låsetype hentyder vi til, om låsen skal være fleksibel – altså kunne tages af – eller skal monteres permanent på containeren.
Her handler det dels om, hvorvidt du har behov for at aflåse containeren hele tiden, eller kun lejlighedsvist har behov for det. Samt hvorvidt du selv ejer containeren, eller det er en lånt eller lejet container, du har brug for at få aflåst.
Her er en fleksibel containerlås løsningen
Får du f.eks. regelmæssigt leveret varer i en container, som du ikke kan nå at få tømt samme dag, som du modtager den? Så er en fleksibel lås en god løsning. Den kan monteres, uden at du behøver at bore eller på anden måde foretage indgreb på containerdørene.
Den er også løsningen, hvis du ikke altid har behov for at aflåse dine containere. Har du flere containere, kan du således genbruge den samme lås på tværs af de enkelte containere, når der er behov for det.
Her skal du vælge en fastmonteret containerlås
Anvender du fast dine containere til at opbevare værdigenstande – f.eks. værktøj og maskiner på en byggeplads? Eller bruger du containerne til at transportere stykgodt eller andre former for varer, produkter eller værdigenstande for dine kunder?
Så skal du vælge en fastmonteret containerlås på dine containere. De fås i flere forskellige udformninger som vist ovenfor.
Fastmonteringen gør containerne ekstra besværlige at bryde op uden anvendelse af kraftige og meget larmende vinkelslibere. Det giver en større præventiv virkning mod tyveri.
Bestil din containerlås i dag
Bestiller du din containerlås fra AutoLock, modtager du den inden for ganske få dage. Er der brug for montage, kan du tilkøbe denne ved bestilling. Vi kan montere overalt i landet, dog kun på brofaste øer. Transport er inkluderet i prisen for installation/montering.
Undgå at tyven ser din container som et let mål.
Vælg AutoLock - Det sikre valg
I dag, i morgen, i fremtiden
Du er altid velkommen til at ringe på +45 7777 7700, eller sende en mail. Vi står klar til at hjælpe dig!