Undgå at gå i baglås. Allerede i dag.

Hvert år oplever mange erhvervsdrivende, at deres varebiler er et let mål for tyve. Selvom kurven ifølge Dansk Statistik er nedadgående, er det stadig nødvendigt at sikre dine værdier. For det vil altid være billigere og mere effektivt at sikre dine varebiler frem for at kæmpe med (eller i mod) din forsikring, manglende værktøj og en masse tidsspild.

 

Tidsspild, der kan omregnes direkte til tabt arbejdsfortjeneste.

 

Tyverisikring af dine varebiler

AutoLock er en fynsk monteringsvirksomhed på en mission for at hjælpe erhvervsdrivende med at (tyveri)sikre deres varebiler, så de trygt kan parkere varebilen på arbejdspladsen eller i privaten. Hverken mere eller mindre.

 

Selvom vi er en monteringsvirksomhed med gode kvalitetslåse og anden sikring, ser kunderne os ofte som en forebyggende instans. Nogle går endda så langt og kalder os for en helgardering.

 

Det handler nemlig om mere end blot en lås/alarm. Det handler om tryghed. Det kan hurtigt komme til at lyde som en kliché, men det er sandheden – sikring af din varebil mindsker risikoen for tyveri. Det er dokumenteret. Og du kan læse alt om det lige her.

 

Kort sagt; sikring af dine varebiler er lig med mindre risiko og færre bekymringer.

 

Det er tryghed.

Stop tyven … før det er for sent 

Hvis du har oplevet at have indbrud i varebilen, ved du, hvad vi snakker om. Der er mange følgevirkninger … faktisk ræddi’, ræddi’ mange, som vi siger her på Fyn.

 

Det er ressourcekrævende at anskaffe sig nyt værktøj samt anmelde det til politiet og forsikringen. Og tid er penge. Det er allerede hér, at det for mange bliver en udfordring. Og for mange betyder det én ting; de går i baglås. Det er ikke godt for forretningen.

 

Tværtimod.

 

Når selvrisikoen er højere end forsikringssummen

Papirnusseri er én af årsagerne til, at mange undlader at anmelde det til politiet og forsikringen. En anden – og ofte endnu vigtigere årsag – er selvrisikoen.

 

I mange tilfælde giver det slet ikke mening at anmelde det til forsikringen, fordi selvrisiko plus mandetimer er højere end forsikringssummen. Derfor undlader mange at anmelde det til forsikringen. Og derfor tager mange blot turen forbi det lokale byggemarked og køber nyt værktøj.

 

Tro det eller lad vær’.

 

Uanset hvad står virksomheden tilbage med et tab. Et tab, der måske kunne have været forhindret med den rette tyverisikring af varebilen …

 

Det er ‘lose-lose’ for virksomheden.

En forebyggende instans

Vi kan desværre ikke garantere en helgardering. Men vi kan garantere en forebyggende instans, som mindsker risikoen for indbrud. Og vi kan med 100% garanti og sikkerhed i stemmen sige, at vi er det sikre valg. Både når det kommer til vores låse, men også vores service; vi leverer og monterer i hele landet, når det passer dig.