Indlæser...

 Effektiv tyverisikring af varebiler

Bestil kraftige, indbrudssikrede låse til alle døre, gitre til vinduerne, sporing og alarmer her på siden. Du kan også lade vores udekørende montører sætte låsen i. Det betyder, at du kan tage på arbejde, ligesom du plejer, vi kører ud og monterer låsen og voila; når du igen kører hjem fra byggepladsen eller opgaven, er din varebil mere sikker imod indbrud.

Effektiv tyverisikring af varebiler

Bestil kraftige, indbrudssikrede låse til alle døre, gitre til vinduerne, sporing og alarmer her på siden. Du kan også lade vores udekørende montører sætte låsen i. Det betyder, at du kan tage på arbejde, ligesom du plejer, vi kører ud, monterer låsen og voila; når du igen kører hjem fra byggepladsen eller opgaven, er din varebil gjort mere sikker imod indbrud.

Undgå at tyven ser din bil som et let mål!


Kun det bedste

Vores produkter er nøje udvalgt og er blandt de absolut bedste på markedet!

Montering hvor du ønsker det

Vi tilbyder montering hvor du ønsker det.
Fx. på en opgave hvor bilen befinder sig!

2 års garanti

Minimum 2 års garanti på alle produkter og services leveret af AutoLock!

Brug for hjælp?

AutoLock er specialiseret i at vejlede, samt levere tyverisikring til erhvervskøretøjer og nytte-udstyr til varebiler.

Shop efter bilmodel

Vælg bilmærke og se hvilke sikkerhedsprodukter, der passer til din model.

Effektiv tyverisikring med AutoLock

Hvert år stjæles der for millioner af kroner værktøj og andet indhold fra varebilernes varerum. Det betyder ikke alene, at du skal bruge penge på at erstatte varebilens last. Indbruddet giver oftest også store udgifter til reparation på vognen, lige som det kan medføre driftsmæssige tab.

For tyvenes forsøg på at komme ind i varerummet sætter sig tydelige spor på både døre, karosseri og oftest også bilens vinduer. Det bliver hurtigt dyrt i pladearbejde og genopretning af døre og låse – og betyder, at du skal undvære din varebil i mange dage.

Derudover skal du bruge tid både på at genanskaffe det stjålne og kommunikere med forsikringsselskab og politi om indbruddet. Og havde du specialudstyr eller -værktøj, der var udviklet særligt til dit firma, forlænger det oftest leveringstiden yderligere.

Det betyder, at der måske er opgaver, du bliver nødt til at udskyde – eller sige nej til. Derved kan indbruddet ende med at give dig både tabt arbejdskraft, og skuffede kunder, der ikke får løst deres opgaver til aftalt tid.

Synlige eller integrerede låse til varerummet

Med en såkaldt mekanisk lås, kan du effektivt sikre værdierne i varebilens lastrum. Den mekaniske lås låses manuelt, og er ikke forbundet til bilens centrallåsesystem. Samtidig er låsemekanikken væsentlig stærkere og mere robust imod indbrud end varebilens almindelige låsesystem. Og så kan den ikke hackes!

De manuelle låse fås enten som synlige, tydeligt robuste låse, der er nemme at få øje på af tyven. Eller som integrerede og mere diskrete låse, der ikke tiltrækker sig den samme opmærksomhed.

Brug manuelle låse til effektiv tyverisikring af din varebil, når du forlader den. Enten for at gå ind til kunden, eller parkere bilen for natten.

Smæklåse, der låser bilen automatisk

Kører du multidrop, anden kurertjeneste, eller ønsker du bare altid at være sikker på, at varebilen er tyverisikret forsvarligt? Så er en smæklås løsningen for dig.

Smæklåsens stærke, mekaniske låsemekanik låser automatisk, lige så snart du smækker døren til varerummet. Og fungerer uafhængigt at bilens centrallåsesystem. Derved bliver varerummet dobbelt låst, hvis du samtidig bruger centrallåsen, når du går fra bilen.

Først når du kommer tilbage, og låser varerummet op med den tilhørende nøgle, låses døren op igen.

Så er du helt sikker på, at pakker, værktøj og andre værdigenstande altid er effektivt sikret. Både når du er inde hos kunden, og når varebilen er parkeret for natten.

Solide gitre til sikring af varebilens ruder

Er varerummet sikret effektivt med solide låse, er vinduerne den eneste anden vej ind for indbrudstyven.

Det kan du forhindre med nogle solide gitre, der fastmonteres indvendigt i karosseriet. Det gør det umuligt at få adgang til varerummet, selv om ruderne smadres. Samtidig undgår du at få smadret vinduerne af tungt gods, der kan flytte sig rundt i forbindelse med en hård opbremsning.

Gitrene kan fås i flere forskellige flotte design, der både er smarte at se på, og tydeligt udstråler soliditet og holdbarhed. Samtidig er designet udtænkt på en sådan måde, at gitrene ikke reducerer udsynet gennem vinduerne.

Ekstra tyverisikring med armering

Vil du reducere indbrudstyvens mulighed for at bryde bilens egne låse i varerummet op, kan du med fordel montere armering på udsatte steder på bilens døre. F.eks. hen over låsekassen. Derved bliver det sværere at ødelægge dørene, der hvor de er låst.

Armeringen fås i flere forskellige flotte design, der enten pryder eller glider ubemærket ind i bilens øvrige udformning. Kan også fås som specialløsninger, der passer til nogle af markedets mest populære varebilsmodeller.

Vi har altid en armering, der passer perfekt til tyverisikring af netop din varebil. Og armeringen kan også dække over skader fra tidligere indbrud i bilen.

Masser af andet sikkerheds- og praktisk udstyr

Hos AutoLock finder du ikke kun tyverisikring til din varebil. Vi tilbyder også en række forskellige praktiske løsninger i form af f.eks. tagbøjler, stigeholdere og trinbrætter – både til biler med og uden anhængertræk.

Vi har kan også montere et smart armeret skuffesystem, der kan sikre dit værktøj ekstra godt mod indbrud og tyveri, når det ligger i bilen.

Alle vores tilbehørs- og udstyrsløsninger har et højt sikkerhedsniveau – og er med til at øge sikkerheden på, i og omkring din varebil.